Regnbue SpeedDating i København 23-35 år
click to manageA DJ / Club Night / Party

Cover Charge: DKK 1.75
Endelig afholdes der speeddating med regnbuetema! Det betyder at LGBTQ+ nu også får mulighed for at deltage til et trygt datingevent, hvor alle opfordres til at være 100% sig selv. SpeedDating er et sjovt live datingkoncept, hvor deltagerne løbende rokerer, og du kommer på mange dates på kort tid. Du vil blive mødt af en smilende vært, der giver dig dit velkomstmateriale og fortæller dig, hvor du mingle med de andre deltagere, imens I venter på at speeddatingen går i gang. Inden vi starter vil der være et kort oplæg med information om alt det praktiske, så du er klædt godt på til eventet. Til vores Regnbue SpeedDating får du muligheden for at møde mellem 6 og 12 singler. Til dette event har vi lavet tre kategorier, som du kan vælge imellem (vælges ved billetkøb): "Kvinder dater kvinder," "mænd dater mænd" og "alle dater alle". Den sidste kategori er for dem, der ønsker at date mænd, kvinder og alt der imellem ;) Hver date varer 7-10 minutter. Under eventet udfylder du løbende et match-ark, hvor du krydser af hvorvidt du har lyst til kontakt med de forskellige dates efterfølgende. 1-2 dage efter eventet vil du modtage en mail med information om dine matches. Et match vil sige at både du og din date har sat kryds ved "Ja" hos hinanden på match-arket. Hvis du har match/matches vil date nummer, fornavn og telefonnummer stå i mailen. Herfra er det op til jer at fortsætte kontakten og måske aftale en date nummer 2. Alle personer indenfor LGBTQ+ miljøet, der er single, er velkomne til dette event. Ved udsolgt: Husk at du kan skrive dig på venteliste, hvis der er udsolgt i din kategori. Så modtager du en mail, hvis der kommer flere ledige billetter. Vi tilføjer løbende billetter i takt med at der bliver fyldt ud ved begge køn for at sikre en god kønsfordeling. EventListen: Du kan få besked om nye singleevents i dit område ved at tilmelde sig EventListen på SingleNordic.dk. Vigtig information og betingelser: - OBS: Dette event er kun for singler på 23-35 år. - Du SKAL være i aldersgruppen for at deltage. - Du må ikke indtage egne medbragte mad- og drikkevarer til eventet. - Kontakt os venligst på info@singlenordic.dk i tilfælde af forsinkelse eller afbud. - Hvis billetten gives eller sælges videre SKAL personen, der modtager billetten være af samme køn og aldersgruppe som den oprindelige billetkøber. - Vi refunderer billetten inklusiv gebyr i tilfælde af aflysning af eventet. Initial Listing and Description provided by Billetto.
This 5 rated description was provided by Unknown
To rate this description and view other descriptions, click here
Get Tickets
Lineup
Edit LineUp
No lineup information available.